Arkiv - Herreloge 2015 - 2016
Kort rids over ture og oplevelser i 2016 - hvor start skuddet til herreturene foregik i oktober 2015.
Allerførste tur - Givskud Zoo
Den allerførste tur løb af stablen den 20. oktober 2015 - det blev en meget succesfuld tur. Attraktionen med dinosaurer blev undersøgt og den medbragte mad og de kolde øl blev nydt i det fri.



Tysklandstur
- den 21. december 2015 blev der arrangeret Tysklandstur med mulighed for lidt juleindkøb.
Sen julefrokost
Over en sen julefrokost drøftes ideer til besøg og oplevelser i 2016.


Whisky tur til Fary Lochan i Farre
Herrelogen valgte tur til Farre for at smage whisky hos Fary Lochan den 30. marts 16. På turen var der højt humør og interesse for de forskellige whisky typer.
Journalist fra LokalAvisen deltog og skrev en artikel om turen - Herreloge med højt humør og rollatorer.


Besøg på Moesgaard Museum
Den 10. juni var herrerne på en rigtig fin tur til Moesgaard Museum. Igen en tur med mange gode oplevelser, og det gode vejr gav mulighed for at spise frokost i det fri.
(Moesgaard Museum er et specialmuseum for arkæologi og etnografi i Højbjerg ved Aarhus.)



Dybbøl
På turen til Dybbøl den 26. juli blev slaget ved Dybbøl 18. april 1864 fortalt og levende gjort. Historien hvor de danske soldaters underlegne forladegeværer og manglende forberedelse viste sig at blive afgørende for udfaldet - slaget endte i et katastrofalt nederlag for Danmark.



Afslutning på 2016
Over julefrokosten blev oplevelser fra året vendt og ideer og planer for 2017 blev drøftet.