Her­re­loge

Hovergården og Sofiegården har etableret en Herreloge.

På mange plejecentre er størstedelen af personalegruppen kvinder, og det kan ind i mellem være svært at få plads til noget rigtigt "mandehørm". Det forsøger vi derfor at gøre noget ved på de to plejecentre. Her er der således stiftet en Herreloge, hvor det er mandlige beboere fra begge plejecentre, der sammen med mandlige ansatte sætter dagsordenen. Der er ingen adgang for kvinder heller ikke kvindeligt personale.

Deltagere er mandlige beboere, som er afsted sammen med mandlige ansatte på de to plejecentre.

"Det er en måde at skabe bedre plads til at lave nogle ting, som mænd nu engang interesserer sig for. Der er en anden stemning, når det kun er mænd med" (Citat mandlig ansat).

 

Herunder turene i 2017

Tur til Aarhus Bryghus

Den 23. januar 2017 havde herrerne en fantastisk tur til Aarhus Bryghus, hvor vi fik set et mikrobryggeri, som for tiden er det største i Aarhus.

Turen startede ud med en rundvisning på selve bryggeriet, hvor herrerne fik lov til at smage på 6 forskellige øl. Lige fra plisner til Stout. Øllen blev tappet direkte og ufiltreret fra de store tanke, som også ses på billederne.

Efter rundvisningen blev serveret frokost i Bryghusets egen bar, hvor der blev serveret fremragende højbelagt smørrebrød med tilhørende øl fra bryggeriet.

Alt i alt en fremragende god dag med herresnak, godt humør, gode øl og god mad.

Aarhus Bryghus Aarhus Bryghus
Rundvisning Rundvisning på bryggeriet
Frokost Frokost serveres

Odense Jernbanemuseum

Den 15. marts 2017 gik turen til Odense Jernbanemuseum - sædvanen tro en hyggelig tur med plads til 'mandesnak' og gode fælles oplevelser.

Deltagerne Deltagerne
Rundtur Rundtur
Rundturen Rundturen
Lille togtur Lille togtur
Frokost Frokost

Fisketur

Den 18. maj tog herrelogen på fisketur, destinationen var Hedensted Put-and-take. Det var en regnvejrsdag, hvor det heldigvis var muligt at fiske fra overdækket terrasse. Desværre - ingen fangst. Men som altid god stemning og hyggelig mandesamvær.

Fisketur Fisketur - Hedensted 'put-and-take'
Fiskestang gøres klar Fiskestang gøres klar
Der fiskes Der fiskes